I vinteren 1836, blev der holdt dansk julefest i maleren Constantin Hansens lejlighed i Rom. Til lejligheden havde værten pyntet op med klip, der forestillede nisser. Det er det første vidnesbyrd om, at nogen har lavet nisser - specielt fordi det var jul. Constantin Hansen er altså - så vidt vides - julenissens far! I midten af 1800-tallet blev kvindelige nisser opfundet og ikke længe efter kom der naturligvis også nissebørn. Den nisse, der stod model til Constantin Hansens juleklip, var almuens gårdbo. Et lille væsen, som vogter over gårdens velstand. Betegnelsen Nis eller Nisse, er et kælenavn for det populære drengenavn, Niels - og han er altid hankøn. Nissen så ikke altid menneskelig ud. Han kunne også have skikkelse af fx. en hund, en kalv eller en gås. Var man god ved nissen kunne man have stort udbytte af det. Respektløse nisseejere, risikerede, at nissen hævnede sig. Fx ved at slå gårdens bedste ko ned, eller kaste folk frem og tilbage over husets tag en hel nat. Almuens nisse havde en ganske anden personlighed end nutidens julenisse, han havde flere mørke sider og tvivlsomme karaktertræk. Nissens hjælp kunne fx. bestå i at stjæle foder til hestene, eller hugge korn fra nabogården. Et vandresagn fortæller fx. hvorledes en bonde møder nissen, der bærer på ti bygvipper. Den lille fyr puster og stønner og bonden ler af ham. Havde du lukket din mund svarer nissen så havde du haft ti tønder byg mere i din lade i morgen. Nissens løn var grød, -og respektfuld behandling! Havde man en nisse i huset og ville af med ham, kunne det ske ved en fælles overenskomst. Ondsindede nisser måtte fjernes med magt. I en gård på Bornholm mødte præsten i fuldt ornat og læste i sin bog, så nissen fløj ud af en låge med en sådan kraft, at den splintrede og både væg og dørkarm revnede.