Man mener, at grisen allerede i vikingetiden blev serveret som festret i julen. Sidst i november (slagtemåneden) blev svinene drevet hjem fra skovene, hvor de havde spist sig fed, og slagt. Juleaften fik man som regel friskkogt skinke eller flæskesteg, men inden maden komm på bordet, blev svinehovedet båret ind - festlig dekoreret. Desuden fik man bl.a. medisterpølse og blodpølse. I 1800-tallet fik grisen konkurrence, for samtidig med udbredelsen af juletræet, julenisserne og julegaverne bredte skikken at spise gås sig. Det var dog kun borgerne i byerne, der spiste gås juleaften, på landet holdt man fast ved grisen - eller ofrede en and på sig selv. I slutningen af 1800-tallet begyndte imidlertid et tredje stykke fjerkræ at indfinde sig - nemlig kalkunen.. Risengrøds traditionen stammer fra 1800-tallet da det blev muligt for almindelige borgere at købe risengryn. Ca. år 1900 kom der en ny variation af grøden - nemlig ris a' l'mande (ris med mandler). Siden 1600-tallet har æbleskiver været en delikatesse, som ikke kun hørt til julen. Oprindelig tog man en skive af et æble, som man dyppede i en dej og bagte eller kogte i smør. Senere blev det almindeligt at stege æbleskiver, som vi kender i dag.